Vil du være med i vores fantastiske team på Frederiksberg?

Vi søger en optiker til vores flotte butik på Frederiksberg.

Vi vil rigtig gerne fastansætte en optiker pr 1.8 som erstatning for at en af vores optikere skal ind at læse til Kandidat og derfor går dramatisk ned i antal timer.


Ambitioner ad libitum
Democratic Eyewear åbnede sin første butik i oktober 2019 i København – som vi vil tillade os at kalde en kæmpe succes.

Vores koncept vender op og ned på branchens prispolitik – og leverer fair, enkle og 100% transparente priser – og samtidig sælger vi topbrands som Tom Ford, Cutler & Gross, Haffmanns & Neumeister, Oliver Peoples, Massada, Frame Montana, Miga, Belvie mm  og vores egne brands Democratic Eyewear og Buddah

Her på vores website kan du se meget mere.

Vores tanker en gennemsyret af at give vores kunder en tårnhøj kvalitetsoplevelse – i en uhøjtidelig tone og familiær atmosfære. 

I Democratic Eyewear kan vi lide at have travlt – og det er mødet med kunderne og gode løsninger der tænder ilden i øjnene på os hver dag – og får os til at springe ud af sengen om morgenen.

Vil du være med til at revolutionere markedet med service, innovation, gennemsigtighed – og ikke mindst fair priser så læs videre.


Vi elsker vores medarbejdere.

Vi går op i at sætte det helt rigtige team, der deler vores værdier: vores daglige glæde og energi smitter af på vores kunder.

Vi har satset hele butikken på alt det nyeste udstyr som du naturligvis bliver trænet i at bruge, vi automatiserer så meget i vores processer, at du kan fokusere på dine kunder.

Fordi vi aldrig kører rabat på vores daglige priser, så skal du ikke sidde med en regnemaskine for at give kunden en pris. Vores prisstruktur er fast og enkel.

Hos os står tiden ikke stille. Vi tror på innovation, mode, design i høj kvalitet og vi tror ikke på at traditionel kædeadfærd gør en positiv forskel for vores kunder.

Kort og godt, du bliver hørt og set, du er med i udviklingen og vi har ingen fine fornemmelser. Gode idéer vinder over mindre gode.

Alle ejere arbejder 100% i virksomheden – hvilket gør beslutningsvejen kort. Vi har viljen til at udfordre status quo, arbejde professionelt og gøre en kæmpe indsats for vores medarbejdere, partnere og kunder.

Hvem er du:

  • Du er empatisk, elsker at servicere dine kunder og går altid ’lidt længere’ for enhver kunderelation
  • Du har godt humør
  • Du analyserer problemer – og præsenterer løsninger
  • Interesse i briller, kontaktlinser og øjensundhed.
  • Inspireret af mode, design og stærke brands
  • Motiveret af struktur, overblik og service er essentielt
  • Høj faglig professionalisme og viden
  • Imødekommende og ivrig efter at skabe resultater sammen med gode og kompetente mennesker

Kontakt os for en uforpligtende snak i al fortrolighed:

Jacob Juul Nielsen
mail: jjn@democraticeyewear.com