Dit syn og dit helbred er afgørende for din livskvalitet. Det er derfor vores synsprøve består af både en synstest og et sundhedstjek, som bliver gennemført af vores autoriserede optikere. Testen og tjekket vil sikre at du får de helt rigtige produkter - og måske bliver du også inspireret til at forøge livskvaliteten på andre områder.
Har du oplevet at synsprøver kan være besværlige og gøre en urolig? Så se her, hvordan vi gør
Synsprøven er altafgørende for at vi finder dine øjnes optimale styrke, når vi skal fremstille dine briller eller dine kontaktlinser. Måske hører du til dem, der har oplevet synsprøven som besværlig og som noget, der kan gøre en urolig. Sådan er det ikke hos Democratic Eyewear. Vi har et unikt instrument: VISIONIX EyeRefract. Med det kan vi hurtigt, sikkert og helt nøjagtigt finde vi frem til dine styrker. Det udfører ekstremt præcise målinger, og det giver dig en større tryghed under testen. VISIONIX er baseret på patenteret teknologi, som automatisk finder frem til øjets styrke. Samtidig betyder vores brug af VISIONIX også, at du til enhver tid kan kigge forbi butikken og få et hurtigt tjek af, om dine styrker måske skulle have ændret sig.
Synsprøven kan være en øjenåbner
Vores øjne er nemlig indrettet sådan, at visse øjen- og livsstilssygdomme kan vise sig ved forandringer på øjets nethinde. Derfor har vi investeret i banebrydende, højteknologiske instrumenter, der sikrer dig den bedste undersøgelse af dine øjne. Vi tager fotos (fundusbilleder) af dine øjnes indre væv, så vi kan tjekke dine øjne for eventuelle forandringer. Vi undersøger dine øjne for forandringer, der kan være tegn på øjensygdomme (f.eks. grå stær/cataract, AMD, nethindeløsning og grøn stær/glaucom eller øjenforandringer, som er betinget af livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.
Vi foretager ligeledes en OCT undersøgelse, som giver os et dybere og langt mere detaljeret billede, når vi skal vurdere din øjensundhed. OCT bliver anvendt hos landets øjenlæger, og nu sørger vi altså for at man også kan få foretaget disse afgørende undersøgelser hos Democratic Eyewear.
I tilfælde af at vi opdager forandringer i dine øjne, er det vores forpligtelse at beslutte, om du skal henvises til yderligere undersøgelse hos en øjenlæge eller praktiserende læge. Derfor samarbejder vi nogle af Danmarks mest kompetente øjenlæger, som hjælper os med at foretage disse vurderinger. Derfor får du altid en sikker behandling hos Democratic Eyewear.
Vi tjekker naturligvis også for mere almindelige øjentilstande som symptomer i forbindelse med brug af digitale medier, tørre øjne, rødme og kløe samt øjentræthed.
Pas godt på dit syn, dine øjne og dig selv
Går du op i dit generelle helbred? Så er du allerede godt på vej med hensyn til også at passe godt på dine øjne. For det hele hænger sammen i vores krop. Så husk de gode vaner med at spise sundt og få dig rørt. Det kan sænke din risiko for sygdomme som kan påvirke dit syn, f.eks. diabetes eller forhøjet blodtryk.
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke ved det, men dine øjne er faktisk altafgørende for din livskvalitet. Og vi vil gerne hjælpe dig med at holde dine øjne sunde og raske.
Spis sundt. Få masser af grønt som f.eks. spinat og kål. Fisk der er rig på omega-3 fedtsyrer, som f.eks. vildlaks, tun og helleflynder, smager ikke blot godt, de er også rigtig gode for dine øjne.
Få dig rørt. Fysisk aktivitet hjælper med at holde din krop sund og motion kan medvirke til at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme som diabetes, højt blodtryk og forhøjet kolesterol, som kan have en negativ indvirkning på dine øjne.
Stop røgen. Rygning er ikke bare dårligt for dine lunger. Røgen skaber også mange andre problemer, og kan generelt være rigtig dårlig for dine øjne. Rygning forøger risikoen for macula degeneration og grå stær/cataract og kan beskadige nerverne i dine øjne.
Skærmøjne. Sidder du mange timer foran skærmen i løbet af arbejdsdagen, så husk pauserne. Skærmarbejdet kan give symptomer på træthed, ømhed og irritation, men husker du de små pauser, kan du ofte forbedre din oplevelse. Brug 20-20-20 reglen: for hvert 20. minut du sidder foran skærmen bør du tage en pause på 20 sekunder, hvor du fokuserer på genstande, som er mere end 20 fod (6 m) væk.
Har du spørgsmål, eller er der noget du tænker på i forbindelse med ovenstående, så besøg vores optiker i butikken eller ring til os 39292100.