Har du oplevet tics i øjet? Bliv klogere på de forskellige faktorer, som kan påvirke og udløse denne ubehagelige tilstand i øjet.

Updated: Published:
Tics i øjet forklaret: Årsager, symptomer og behandling

Tics i øjet refererer til de ufrivillige bevægelser eller ryk i øjet, som de fleste nok kender til eller selv har oplevet. Selvom tics i øjet typisk er helt og aldeles harmløst, kan det være utroligt irriterende og udgøre en stor gene i løbet af dagligdagen.

Derfor vil vi i dette blogindlæg udforske, hvorfor tics i øjet opstår, hvordan man kan undgå dem, og hvornår man skal være ekstra opmærksom på tics i øjet.

Tics i øjet kan nemlig godt være et tegn på mere seriøse øjenproblemer. Hvis du oplever tics i øjet over en længere periode, vil vi derfor altid anbefale, at du opsøger en øjenlæge.


BOOK EN SYNSTEST I DAG

 

Hvad er tics i øjet?

Lad os begynde med at forstå, hvad tics i øjet egentlig er, og hvordan de adskiller sig fra andre øjenproblemer. Øjentics, også kendt som ‘tics i øjet’, er ufrivillige, gentagne bevægelser eller ryk, der forekommer i øjenregionen. Disse bevægelser kan variere fra milde til mere udtalte.


Tics i øjet kan give dig følelsen af, at dit øjenlåg hopper, vibrerer eller pulserer på en underlig måde. Dette fænomen opstår, når musklerne omkring øjet pludselig og ufrivilligt trækker sig sammen. Disse muskelsammentrækninger er normalt små, smertefrie og af kort varighed. 


De kan føles som en næsten uhåndgribelig trækken i huden eller en subtil, let sitren i området omkring øjet. Det er en mærkelig og ofte overraskende oplevelse, der kan variere fra person til person.


Tics i øjet kan opstå både i øvre og nedre øjenlåg, omend det typisk forekommer i det øvre øjenlåg.

Årsager til tics i øjet

For at forstå tics i øjet på et dybere niveau og hvordan de påvirker vores liv, er det vigtigt at se nærmere på de forskellige faktorer, der kan udløse eller forværre denne tilstand.


Herunder vil vi kort gennemgå de mest almindelige årsager til, at tics i øjet opstår.


  • Koffein og alkohol
  • Forbrug af store mængder koffein eller alkohol kan have en stimulerende virkning på nervesystemet. Dette kan øge muskelspændingen og potentielt føre til hyppigere eller mere intense tics i øjet. Det er derfor en god idé at moderere forbruget af koffein og alkohol, især hvis man bemærker øget forekomst af tics i øjet.

  • Stress og træthed
  • Når kroppen er træt, kan musklerne blive mindre stabile og mere tilbøjelige til ufrivillige bevægelser. Øjet, der er et af kroppens mest følsomme organer, er ikke immun over for denne påvirkning. Derfor kan træthed føre til øget følsomhed over for tics i øjet. Hvis du er stresset, udløser det en kompleks reaktion i kroppen, herunder øget muskelspænding. Dette kan påvirke øjenmusklerne og føre til øget forekomst eller sværere tics i øjet. Mennesker, der er tilbøjelige til stress, kan opleve, at deres øjentics bliver mere udtalte under stressende perioder.

  • Øjenirritation
  • Øjenirritation i form af tørre øjne, allergier eller endda fremmedlegemer i øjet kan udløse tics. Dette skyldes, at kroppen forsøger at lindre irritation ved at generere ufrivillige bevægelser som at gnide øjnene eller blinke hyppigt. Disse reaktioner kan forværre tics i øjet eller føre til midlertidige tics som en reaktion på irritationen.

  • Bivirkninger fra medicin
  • Noget medicin kan have uønskede bivirkninger, der påvirker musklerne og nervesystemet. Hvis du bemærker, at du udvikler tics i øjet efter start af ny medicin, skal du kontakte din læge for at diskutere alternativer eller justering af doseringen.


    Hvis du oplever tics i øjet som følge af en af ovenstående årsager, vil tilstanden ofte være harmløs. Dine tics vil formentlig forsvinde i takt med, at du justerer din livsstil i forhold til hvilket af elementerne, som du er plaget af.

    Du kan bl.a. læse vores guide til skærmbriller her. Den rette skærmbriller kan være nyttig til at forebygge tics i øjet og hovedpine. Du bør altid søge professionel rådgivning, hvis du oplever tilbagevende gener omkring dit syn. Besøg en af vores 5 fysiske butikker og tag en snak med vores eksperter om hvad du oplever. 

     

    Sådan undgår du tics i øjet

    Selvom tics i øjet normalt er ganske ufarligt, er det forståeligt, at tilstanden kan være irriterende og forstyrrende for dem, der oplever det. Derfor vil vi i dette afsnit præsentere nogle råd til, hvad du kan gøre for at undgå tics i øjet fremadrettet, samt nogle råd til hvordan du kan lindre symptomerne i den akutte fase.


    Hvis vi starter med den akutte fase, anbefaler vi, at du for at lindre tics i øjet kan prøve at anvende et varmt kompres på det påvirkede øje. Den milde varme fra kompresset kan hjælpe med at afslappe øjenmusklerne og mindske forekomsten af ufrivillige øjenbevægelser.


    I forhold til at forebygge tics i øjet handler det i høj grad om livsstil. Har du en meget travl og/eller stresset hverdag, er det vigtigt at prioritere hvile og afslapning. Som tidligere nævnt kan træthed og stress bidrage til udviklingen af disse ufrivillige bevægelser, så når øjenlåget begynder at vibrere eller hoppe, er det kroppens måde at signalere behovet for en pause, hvor adrenalinniveauet kan sænkes, og musklerne kan slappe af. Så husk at give dig selv tid til ro og restitution for at reducere risikoen for tics i øjet.


    I tillæg hertil kan overdreven indtagelse af alkohol og koffein spille en rolle i forekomsten af de forstyrrende tics i øjet. Derfor kan det være en god idé at overveje at reducere forbruget af drikkevarer som kaffe, te og koffeinholdige læskedrikke såvel som alkoholiske drikke for at mindske sandsynligheden for tics i øjet.


    Hvis du oplever tics i øjet umiddelbart efter at have skiftet medicin, eller skiftet dosis af en eksisterende medicin, kan dette også være årsagen bag dine tics i øjet, hvorfor det kan give mening at snakke med din læge om en ændring af medicin eller dosis.


    Du bør som udgangspunkt aldrig selv eksperimentere med dosis eller medicintype.

    Er du interesseret i at vide mere om dine øjne? Læs mere i vores blogpost: Sorte pletter og fluer for øjnene: Noget at være bange for?

    Updated: Published: