Dobbeltsyn er en udbredt synsforstyrrelse, som gør, at man ser to billeder af samme genstand, enten side om side eller oven på hinanden. Det kan have mange forskellige årsager – lige fra harmløse forhold som træthed og stress til mere alvorlige tilstande som neurologiske lidelser.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter ved dobbeltsyn, herunder de forskellige typer, årsager, symptomer og behandlingsmuligheder.
Vi giver dig også råd om, hvornår det er vigtigt at søge professionel hjælp, så du kan få den rette behandling og genvinde dit normale syn.
Læs derfor videre, hvis du oplever symptomer på dobbeltsyn, eller hvis du gerne vil vide mere om denne form for synsforstyrrelse.
Hvad er dobbeltsyn?
Dobbeltsyn er en synsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at en person ser to billeder af samme objekt. Disse billeder kan være placeret ved siden af eller oven på hinanden, hvor oplevelsen afhænger af den bagvedliggende årsag.
Der findes to hovedtyper af dobbeltsyn, hvor der her er tale om den monokulære og binokulære:
Monokulært dobbeltsyn:
Monokulært dobbeltsyn forekommer kun på ét øje, som ofte skyldes problemer i selve øjet. Det kan være problemer som grå stær eller bygningsfejl.
Binokulært dobbeltsyn:
Binokulært dobbeltsyn skyldes ofte problemer med øjnenes muskulatur eller nervebaner mellem øjnene og hjernen, og opstår når begge øjne er åbne. Det adskiller sig fra monokulært dobbeltsyn ved at forsvinde, når et øje lukkes.
Årsager til dobbeltsyn?
Der findes mange forskellige årsager til begge typer af dobbeltsyn. Nogle er alvorlige, mens andre er harmløse og betragtes som almene. Dog kan det overordnet siges, at dobbeltsyn skyldes fejl i øjnenes muskulatur eller i det neurologiske system.
Almene årsager
-
Træthed
-
Alkohol
-
Tørre øjne
-
Stress
-
Ukorrigerede brydningsfejl som nærsynethed og langsynethed.
Øjenrelaterede årsager
-
Skelen
-
Grå stær
-
Øjenmuskelparese
-
Svaghed eller fejlstilling i øjenmusklerne
-
Skader på kranienerver, der styrer øjenbevægelser
Neurologiske årsager
-
Multipel sklerose (MS)
-
Aneurisme
-
Slagtilfælde
-
Tumor
-
Migræne
-
Forhøjet tryk i hjernen
Symptomer på dobbeltsyn
Symptomer på dobbeltsyn kan variere afhængigt af årsagen og sværhedsgraden. Dog omfatter de mest almindelige symptomer følgende:
-
To billeder af samme genstand (horisontalt, vertikalt eller diagonalt)
-
Problemer med at bedømme afstande
-
Smerter i og omkring øjnene (især ved bevægelse)
-
Hovedpine og trætte øjne
-
Sløret syn
-
Svimmelhed og balanceproblemer
-
Kvalme (især ved intens og langvarig dobbeltsyn)
-
Hængende øjenlåg
Hvornår bør man søge professionel hjælp?
Det er vigtigt at søge hjælp hos din læge, øjenlæge eller optiker, hvis du pludseligt oplever dobbeltsyn. Pludseligt opstået dobbeltsyn kan nemlig være tegn på alvorlige tilstande som blodpropper, en tumor eller aneurismer, som kræver øjeblikkeligt medicinsk vurdering.
Behandling af dobbeltsyn
Behandlingen af dobbeltsyn afhænger af selve årsagen. Derfor findes der flere forskellige behandlingsformer af dobbeltsyn, hvor følgende er de mest hyppige almindelige:
Optiske hjælpemidler
Briller eller kontaktlinser kan hjælpe på dobbeltsyn, som er forårsaget af bygningsfejl i øjet. Prismelinser kan også være en god behandlingsmetoder mod dobbeltsyn, da prismelinser afbøjer lysets stråler, så de falder korrekt på nethinden.
Prismelinser tildeles kun i tilfælde af binokulært dobbeltsyn, og har derfor ingen effekt mod dobbeltsyn, som er opstået på grund af grå stær eller bygningsfejl.
En øjenklap kan også bruges til at undgå dobbeltsyn midlertidigt, hvis du oplever monokulært dobbeltsyn.
Øjenøvelser og træning
Du kan også behandle dobbeltsyn ved at træne øjet med diverse øjenøvelser. Her indgår man ofte i et længerevarende træningsforløb, som med tiden styrker øjenmuskulaturen, hvilket gradvist reducerer dobbeltsynet.
Medicinske behandlinger
Der findes også en række medicinske behandlinger for dobbeltsyn, som kan hjælpe med at reducere symptomerne. Behandlingerne vurderes og udføres afhængigt af symptomerne. Her kan botox-injektioner eksempelvis bruges til at lamme bestemte øjenmuskler midlertidigt, hvilket justere øjnenes stilling.
Kirugiske indgreb
Oplever du dobbeltsyn på grund af skelen, kan du gennemgå en skele-operation, hvis du vurderes egnet til det. Sådanne kirurgisk indgreb justerer øjenmusklerne for at normalisere øjenstilling.
Du kan ligeledes komme dit dobbeltsyn til livs ved at blive opereret for grå stær, hvis dette er årsagen til dit dobbeltsyn.
Hør mere om dobbeltsyn hos DemocraticEyewear
Uanset om du oplever binokulært dobbeltsyn, monokulært dobbeltsyn eller pludseligt dobbeltsyn, står vores dygtige og professionelle optikere altid klar til at modtage dig til en synstest.
Med en synstest kan vi vurdere, hvilke type dobbeltsyn der er i tale, hvorefter vi diagnosticerer dig med henblik på at påbegynde det rette behandlingsforløb mod dit dobbeltsyn.
Vores synstests er hurtige og smertefrie, og alder uanset alder kan få taget en synstest hos DemocraticEyewear. Synstesten inkluderer også et sundhedstjek af dine øjne, og er gratis ved køb af briller eller kontaktlinser.
Kom og besøg en af vores butikker. Her står vi altid klar til at rådgive dig til, hvilke behandlingsmuligheder du bør vælge, hvis du eller dit barn oplever dobbeltsyn.